Faciliteter

Kollegiegården har internet, TV-antenne og privat parkering til rådighed. 

På kollegiegården er der flere fællesområder til både studie, ophold og rekreation. Det inkluderer motionsrum, musikrum, værksted, tagterrasse, haveområde, hygge-/spillerum, læsesal og festlokale. 

Alle fællesrum og initiativer på Kollegiegården er styret af beboerne. Det gør, at man som beboer på kollegiegården er med til at forme de lokaler, man lever i, samt de aktiviteter, der arrangeres for både hele kollegiet og i de mindre fællesskaber, der måtte opstå. 

Arrangementerne, der afholdes på Kollegiegården, afhænger dermed af beboersammensætningen. Der er dog typisk tradition for flere årlige fester/fællesarrangementer, hvor hele kollegiet er inviteret. Disse kunne eksempelvis være: TDC (Tour de Cuisine), sommerfest, havedag, julehygge eller torsdagsbar.