Lejlighedsfløj

Lejlighederne i lejlighedsfløjen fungerer stort set som normale lejelejligheder, som dog selvfølgelig har adgang til fællesfaciliteter, fester, etc. på resten af kollegiet.

Beboere fra værelsesfløjen kan blive skrevet op til en lejlighed på den interne venteliste efter, at de har boet på et kollegieværelse i 6 måneder. Beboere fra værelsesfløjen kommer på intern venteliste, dette betyder, at de fleste flytninger er interne flytninger, da de har prioritet over eksterne ansøgninger til lejlighederne.

Der er 69 lejligheder i Kollegiegårdens lejlighedsfløj. Størrelserne på lejlighederne er:

  • 62 lejligheder på 52,3m², 2 værelser
  • 5 lejligheder (14, 1-5 tv.) på 57,3m², 2 værelser
  • 1 lejlighed (6, 3. th.) på ?m², 3 værelser
  • 1 lejlighed (6, 3. tv.) på ?m², 1 værelse

I lejlighederne er der toilet, bad, opbevaringsrum, samt køkken. Køkkenet har skabe og ovn med kogeplader, bemærk dog at køleskab ikke følger med lejemålet. Til hver lejlighed er et kælderrum på ca. l,5m². I kældergangen findes et barnevognsrum, samt flere cykelrum (C på kortet).

Grundplanen af en lejlighed kan ses på de følgende tegninger:

Boligsikring

Der kan søges boligstøtte (tilskud til husleje) til lejlighederne. Tilskuddet er på 400-800 kroner. Man kan ikke få boligstøtte til kollegieværelserne.

Du kan søge boligstøtte på borger.dk. Husk at søge straks du flytter ind, da der ikke udbetales boligstøtte bagud.

Kæledyr

Det er tilladt at have et styks kat eller hund, per lejlighed (ikke på værelsesfløjen), dog skal man registrere og have det godkendt, på ejendomskontoret.

Nedestående skal udfyldes og afleveres (læs regler grundigt)