Kollegiegården har masser af lækre og spændende faciliteter. Her på siden finder du en oversigt over de mange faciliteter, du som beboer har adgang til.
Find rundt på kortet
For at gøre det nemt at finde faciliteterne, kan du holde musen over de forskellige rum på kortet ved siden af teksten her. Du kan hurtigt få et overblik over, hvor alting ligger.
Brug faciliteterne – men husk: Kollegiegården er kun så hyggelig og velfungerende, som vi selv gør det til.
Skal du holde fødselsdag, afskedsfest, temaaften eller noget helt fjerde? Kollegiegårdens festlokale – også kendt som Tarmen – står klar til dine arrangementer.
Hvad tilbyder festlokalet?
Festlokalet kan også bruges til filmvisning, fællesspisning, spil- eller kulturarrangementer.
Hurtige regler:
📅 Kan lejes fredag og lørdag
💰 Pris: 500 kr. + 2.000 kr. i depositum
🕒 Fester skal være åbne for beboere efter kl. 22
📩 Ansøgninger om dispensation sendes til beboerrådet
Kollegiets tagterrasse er et af de mest populære fællesområder, med god grund.
Hvad byder tagterrassen på?
🌿 Drivhus: Halvt planteværksted, halvt hangout-spot. Her dyrker vi tomater, chili og krydderurter – og nyder fællesmiddage eller en øl i læ for vinden.
🔥 Weber-grill og bænkesæt: Perfekt til fælles grillaftener, spontane middagsselskaber og hyggelige sommeraftener.
🌸 Planter og grønne hjørner: I foråret og sommeren planter haveudvalget grøntsager, krydderurter og blomster som kan nydes af kollegiets beboere.
Praktisk info og regler
Alle beboere har adgang til tagterrassen med deres magnetnøgle. Du finder indgangen via opgang 52B, 7. sal.
Ryd op efter dig selv
Stil borde og stole tilbage på plads, rengør grillen, brug askebægrene og tag dit affald – inkl. pant – med dig.
Respektér beboerne på 7.ydre
Køkken og toilet på 7. sal er privat og kun til beboere på 7.ydre. Brug derfor ikke deres faciliteter uden tilladelse.
Drivhuset og planterne
Krydderurterne er til fri afbenyttelse for alle, men kontakt gerne havegruppen, hvis du ønsker at benytte eller ændre andet i beplantningen.
Har du en cykel der skal repareres, et møbelprojekt i tankerne eller bare lyst til at bruge hænderne? Kollegiegårdens værksted er dit frirum til alt det praktiske og kreative.
Hvad kan du bruge værkstedet til?
Reparation og vedligehold af fx cykler, småmøbler og elektronik
Kreative projekter – byg, skru, mal eller test dine idéer
Lån af grundlæggende værktøj (boremaskine, save, skruenøgler mm.)
Vil du træne uden at betale for dyre abonnementer eller forlade kollegiet? Kollegiegårdens gratis fitnessrum giver mulighed for at holde formen ved lige.
Motionsrummet ligger i kælderen under værelsesfløjen og er åbent hver dag kl. 07:00 – 22:00 og låser automatisk klokken 23:00. Ophold herefter er forbudt.
Hvad finder du i motionsrummet?
Frivægte, kettlebells og vægtstænger til squat og styrketræning
Konditionsudstyr som romaskine og motionscykel
Åben gulvplads til stræk, coretræning og bodyweight-øvelser
Regler & hensyn
Fitness er kun for kollegiets beboere
Rummet skal efterlades i pæn og opryddet stand – ryd op efter dig selv
Musik er tilladt, hvis alle tilstedeværende er enige, ellers hovedtelefoner
Påklædning skal følge normal fitnessetikette:
Træning er kun tilladt iført indendørssko eller strømper.
Træning skal foregå iført træningstøj – bar overkrop er ikke tilladt.
Kollegiegården har sit eget fælles vaskeri, hvor det er nemt og hurtigt at få vasket og tørret sit tøj. Vaskeriet ligger for enden af kældergangen under værelsesfløjen og er forbeholdt beboere.
Vaskeri må benyttes dagligt fra 07:00 til 22:00.
I vaskeriet finder du:
7 moderne vaskemaskiner
4 tørretumblere
Nem betaling via din personlige chip-brik (12 kroner pr. vask)
Allergivenlig sæbe er inkluderet i prisen
NB: Du kan se hvilke maskiner, som er frie online. Brug webappen ‘e-vaskeri’ ved at klikke herunder.
Du bruge din chip i vaskerummet for at få en kode, som kan bruges i appen.
Er du vild med at spille musik – alene eller sammen med andre? Kollegiegårdens musikrum er et lydisoleret øverum, hvor du kan udfolde dine musikalske sider.
Rummet er udstyret med:
🎹 Et flygel til klassisk spil og jam sessions
🥁 Trommesæt, 🎸 guitarer, basser og keyboards
🔊 Forstærkere og andet grej, så du både kan øve solo og sammenspil
Musikrummet ligger i kældergangen under værelsesfløjen
NB: Musikrummet er tilgængeligt for alle beboere, men man skal dog betale 200,- i depositum for at få sin nøgle låst op hos ejendomskontoret.
Åbningstider:
Vil du udfordre dine venner i bordtennis, tage et spil pool eller bare slappe af med et brætspil? Kollegiegården har et uformelt festlokale, hvor du kan gøre netop det.
Rummet er åbent for alle beboere og rummer:
Bordtennis, bordfodbold og poolbord
Sofaer og borde til snak og samvær
Lokalet er åbent for alle beboere og kan ikke bookes eller lejes til private arrangementer. Det fungerer som kollegiets fællesrum og må derfor benyttes med respekt for andre.
Praktisk info:
Åbent hver dag kl. 8–23.
Der må maksimalt opholde sig 25 personer i lokalet ad gangen.
Almindelig oprydning og hensyn er nødvendigt – ingen gør rent efter dig.
Musik er tilladt i et rimeligt lydniveau og hvis alle i lokalet er enige.
Vidste du, at vi har vores eget lille bryggeri på Kollegiegården?
I kælderen gemmer der sig en skatkiste for alle, der er nysgerrige på ølbrygning, eksperimentering og god smag!
Bryggeriet drives af frivillige beboere og bruges både til at brygge øl til kollegiets arrangementer og til at lære mere om håndværket bag. Uanset om du er erfaren hjemmebrygger eller bare vil være med og lære, er du mere end velkommen.
Er du interesseret i at høre mere og/eller blive medlem af rådet?
Har du brug for et stille sted til at læse op til eksamen, arbejde koncentreret eller bare få lidt ro væk fra køkkenet? Kollegiegårdens læsesal er et åbent og roligt rum, hvor du kan fordybe dig i dine studier – alene eller sammen med andre.
Her gælder: Stilhed, respekt og fokus – og alle beboere er velkomne.
Perfekt til eksamensperioder, projektskrivning eller når du bare har brug for et sted med færre overspringshandlinger.
Læsesalen er at finde på 7. etage med indgang fra 7. indre.
I midten Kollegiegården finder du vores hyggelige fælleshave – en lille grøn oase midt i byen, hvor beboerne kan slappe af, grille, og hygge sig.
Haven er et supplement til tagterrassen og tilbyder mere jordforbindelse – bogstaveligt talt. Her er plads til:
Vi arbejder løbende på at gøre haven endnu mere hyggelig og inviterende. Måske har du idéer til, hvordan haven kan udvikle sig? Eller lyst til at plante noget helt særligt?
Velkommen til Bytterummet – Kollegiegårdens eget lille cirkulære hjørne, hvor tøj får nyt liv og beboere deler med hinanden.
Her kan du:
👖 Aflevere tøj du ikke længere bruger
👚 Finde nye favoritter helt gratis
♻️ Være en del af et bæredygtigt fællesskab
Rummet er åbent for alle beboere – og fungerer efter princippet “tag noget, giv noget (når du kan)”. Det handler ikke om mængder, men om at holde tøjet i cirkulation og mindske spild.
Bytterummet er at finde på 7. etage med indgang fra 7. indre.