Søndag den 11. maj 2025 blev Kollegiegårdens tagterrasse gjort sommerklar – og det blev en dag fyldt med jord under neglene, hygge i solen og masser af god stemning.
Fra kl. 10.00 mødte beboere op med arbejdshandsker, energi og godt humør. Der blev først planlagt lidt for dagen over en kop kaffe, hvorefter hele teressen blev ryddet op og gjort indbydende til de varme måneder vi har i vente. Sidst blev de små forspirrede planter, plantet ud i kappilærkasser, så de kan vokse over sommeren.
Vi fik blandt andet:
-
Udplantet tomater, chili og krydderurter i drivhuset
-
Opfrisket terrassen med nye ting og rengjort overalt.
-
Sorteret gammelt skrammel og sendt det til genbrug eller storskrald
-
Snakket idéer til forbedringer.
Klokken 18 stoppede arbejdet under solens stråler, og det blev selvfølgelig også tid til at hygge og tanke op – med pizza og kolde drikke til alle, der hjalp til 🍕🌞
Tak til alle, der gav en hånd med! Jeres indsats gør Kollegiegården til et grønnere og hyggeligere sted at bo. Vi håber, at mange vil få glæde af de små grønne hjørner hele sommeren – og måske endda få lyst til at være med i Haveudvalget næste gang?